Om genren
Politisk Parloir – Årbøger
I en række dialoger, som folketingskandidat og
partistifter TBertelsen har døbt »Politologer«, fokuseres dagens politiske problemstillinger og debat ud fra etiske og
eksistentielle synsvinkler. Rækken af Politologer udgør det nye parti »DanskTillid«s
programskrift, og står i stedet for et traditionelt partiprogram.
Det dialogen kort sagt spørger ind til, er, hvorledes vi skal forme fremtidens
Danmark, for både det gode personlige liv såvel som det gode fælles
samfundsliv.
Bd. 1 indeholder otte Politologer (TBertelsens
personlige genre), og læseren vil undervejs støde på en bred vifte af klassisk politisk,
eksistentiel og litterær filosofi; dvs. tanker, menneskesyn og verdensanskuelser,
som kan belyse og fundere: (i) den rette fremtidige danske statsdannelse, (ii) det
rette indbyrdes forhold mellem stat og borger og (iii) forholdet borgerne
imellem - alt i henblik af det gode, lykkelige borgerliv.
Blandt de politologiske temaer er: indvandring, sammenhængskraft, terror,
kultursammenstød, danskhed og kerneværdier, burkaen, Grundloven, kontrol- og
overvågningssamfundet, den politiske scene, knivstikkeri, statsvold, kirken,
homo-lovgivning mm.