fokuserer fortællingen

Om i dag bemærker man sig, at visse individer, 'celler' og-eller grupperinger, på radikal vis vælger at forlade samhørigheden og landsfortællingen, endda vender sig mod denne i destruktive handlinger. – Det er langt fra positivt, og det eksponerer, at eventyret Danmark har mistet kraften, har mistet magien.

Men fortællingen må ikke miste sin kraft og tilslutning, for den er etisk og eksistentiel afgørende for det gode, lykkelige liv i og for samfundet; i den personlige fortælling forstår et menneske sig selv – ja 'bliver til'; men også i landsfortællingen, den større beretning, der tillige skaber et folk og dets identitet.

DanskTillid vil genvinde Danmarks eventyrlige historie, magien og tiltrækningen. – I åbne inkluderende genskrivninger, hvis tiltrækningskraft skal føre dig og mig, fortid og fremtid, øst og vest sammen i samhørighed; i en fælles identitet, for det personlige og fælles gode, lykkelige liv. – Stor er fortællingen!

fokuserer det etiske liv

Om i dag noterer man sig, at mange borgere sætter sig-selv-og-sit højere end andre og andres. Kort sagt, så er der en uheldig samfundstendens til et egoistisk liv. Det udtrykker en heftig konkurrencementalitet; som ikke i sig selv er negativ, for samfundet skal også inkludere den dygtige, har brug for den dygtige og dennes virke i og for staten; men konkurrencementaliteten kan ikke stå alene – og det etiske forhold til det andet menneske, der værdiger det andet menneske og hverken behandler det instrumentelt eller ligegyldigt, må og skal balance den selvcentrerede holdning.

Hvis ikke, da risikerer Danmark en uheldig samfundspolarisering: Rige bosætter sig blandt rige, indvandrere blandt indvandrere og børn sættes i privatskoler. Men den opsplitning indebærer en etisk fare – at vi i vort lille land bliver fremmede overfor hinanden, at indifference bliver attituden overfor det andet menneske – medborgeren, om hvem man ej længere kerer sig; den anden kan kort sagt 'gå ad helvede til og i hundene, bare det ikke er i min baghave!'

     Imidlertid fører sådan en tilstand af opløsning og tabt samhørighed ikke frem til det gode, lykkelige liv – hverken for den enkelte borger eller fælleslivet. Det ved vi siden antikken og dydsetikken, der netop påpeger, at det det gode, lykkelige liv (eudaimonia) er uløseligt forbundet med et etisk og moralsk ansvarligt liv.

          fokuserer livets eksistentielle dimension

Om i dag bemærker man sig en hidtil ukendt materialistisk rigdom, verden er blingbling: (¤) Aldrig før har Danmark set så meget teknisk udstyr af fladskærme, tablets, biler, gadgets, IT, automatiske plæneklippere, indbakker og køkkenmaskiner; (¤) aldrig før har et bugnende antal butikker og supermarkeder falbudt et lignende overskud af tøj, møbler og mad; og (¤) det førhen slidsomme fysiske arbejde gøres i dag af maskiner og robotter, ingen graver grøfter med de bare næver, ingen bærer jernbanesveller på skulderen eller går i plovfuren bag ploven.

Denne materialistiske, teknificerende og instrumentaliserende udvikling og dimension ved livet er blevet nutidens et og alt; den sætter den politiske dagsordens og besnærer den enkelte borger. – Kort sagt, så er omtalte udvikling og dimension blevet synonym med det gode, lykkelige liv.

Men påpeger DanskTillid, det er et materialistisk blændværk, som ikke trænger ind i livets dybereliggende sider, og som derfor ikke alene kan fundere det gode, lykkelige liv: (¤) Det at downloade en smart app, siger intet om anstrengelsen ved at tage en uddannelse, at opbygge en harmonisk person eller forme et velmenende sindelag; (¤) det at købe et blingbling køkken, afværger ikke ægteskabets 'og i modgang'; og (¤) den selvkørende plæneklipper forhindrer ikke hjertekarsygdommen, og siger intet om døden.

Det enkelte menneske må træde i karakter, tage ansvar og udvise engagement, og det koster –  i livet findes ingen genvej til det sande gode, lykkelige liv. - Ingen app, intet statstilskud, ingen Hollywood! og her er statens rolle at opbygge og opdrage, men aldrig at svageligøre eller tildele undflyende roller til dens borgere.

Således hylder DanskTillid Diamanthumanismen, den klare og skærende!